For at vi kan afvikle personligheden, egoet og udvikle sjælen, er der tre aspekter vi skal arbejde med.
Det første aspekt i mit koncept er “væren”/”at være”, og det er stærkt inspireret af Aaron Antonovsky´s begribelighed.
Begribelighed handler i min verden om at forstå; at begribe.
Det handler om at forstå den menneskelige psyke – og hermed sig selv.
Det handler om at kende sin egen historie – og hermed sig selv.
At forstå sig selv leder til selvrespekt, som leder til selvaccept som leder til selv-kærlighed, selvværd.
Selvværd er den vigtigste søjle i mit koncept.
At elske sig selv leder til selvregulering.
Ønsket om selvregulering, ønsket om at ville sig selv noget godt, at se sig selv som VÆRDIG er dér hvor vi skal hen.
En tilstand af VÆREN, hvor vi føler os rigtige, som dem vi er, elskelige som dem vi er, er det vi skal lære.
Har du ikke selvværdet, har du ingenting.
Vi vil have fokus på, at komme tilbage til KROPPEN, til SANSERNE, til NUET.
Vi vil slutte fred med følelserne – og se dem for det de i virkeligheden er – ufarlige og brugbar, konstruktiv energi.
Vi vil trække vejret, og lære at nyde.
Vi vil SPÆNDE af.
Og vi vil også træde varsomt ind i smerten.
Den smerte vi har brugt det meste af vores liv, at flygte fra.
Når vi vender tilbage til kroppen, kan vi ikke undgå også at vende tilbage til smerten.
Og det er del af processen.
Det er en nødvendighed.
Det ER den vej vi skal.
Der findes ingen anden vej.
For at komme ud af lidelsen, er vi nødt til at gå igennem smerten.
For at blive fri, er vi nødt til at MÆRKE, også det som gjorde og gør ondt.
Det er svært at mærke det gode; kærlighed, glæde, omsorg, nærvær, før vi også tør at mærke det som gjorde ondt, og det som i tidernes morgen, fjernede os fra os selv – fra den vi i virkeligheden er.
Og det er den vi skal tilbage til..
Vi skal tilbage til sætningen og visheden om:
