Alt det vi gør, for at komme væk fra det vi er…
For at komme væk fra smerten; følelsen af ikke at være god nok, ikke at slå til, at være forkert, anderledes, for meget, for lidt.
Vi gør, for at føle os gode nok. Vi pleaser, vi ser godt ud, vi har styr på det hele, vi er altid glade, søde, forstående, rummelige – vi bliver det vi betegner som”perfekt”.
For er vi “perfekte” udadtil, er der nok ingen der ser hvor uduelige, dumme, utilstrækkelige vi føler os indeni.
Vi skaber et falsk selv, som til sidst bliver vores identitet, vores personlighed – den vi tror vi er.
Vi skaber et fængsel for os selv – et liv i lidelse.
Vi bliver til a human doing, fremfor a human being, for hvis vi ikke hele tiden gør, hvis vi ikke hele tiden er “på”, hvem er vi så?
Hvem vil så elske os? Beundre os? Se os som værdig?
Men denne gøren, dette pres vi ligger på os selv, denne konstante spænding vi udsætter os selv for, denne evige flugt fra os selv (og vore følelser), vil sætte sig i kroppen og i sindet med tiden.
Vi bliver stressede, deprimerede, angste, spændte, bange, forvirrede, usikre, usunde, irriterede, agressive, konfliktsøgende, konfliktsky, kontrollerende, hysteriske, overvægtige, vanvittige.
Vi mister troen på os selv, kontakten til os selv. Vi får et anstrengt forhold til os selv og vores krop. Vi har svært ved at mærke hvad vi har lyst til og brug for.
Vi får sygdomme og alverdens lidelser; stress, søvnproblemer, migræne, hovedpine, hold i nakken, tankemylder, ædeflip, OCD, alkoholproblemer, spiseforstyrrelser, ADHD, borderline, bipolar.
Vi er nødt til at gøre noget.
Men i stedet for at gøre noget, for at komme væk fra os selv, skal vi til at gøre noget for at komme tættere på os selv.
Vi skal gøre noget der føles godt.
Vi skal gøre noget der styrker os og gør os sunde, så vi har det godt – med og i os selv, noget der regulerer os, noget der gør at vi trives – noget der hjælper os til at mestre livet, fremfor at ødelægge det.
Vi skal finde tilbage til os selv.
Vi skal give slip på vores falske identitet, på vores gamle jeg – på vores ego.
Vi skal give slip på den vi tror vi var, og vende tilbage til vores oprindelige selv – den vi i virkeligheden er, og er skabt til at være.
Der er mange ting man kan gøre for at komme ud af lidelsen – og ud i friheden.
YOGA til atrejsesig er en af dem.
Kunne du tænke dig at vide mere om, hvad du ellers kan gøre, kontakt mig her