Neuropsykologi og neuropædagogik

Min eksamens-opgave, samt fremlægning.

Jeg fik sgu 12 : ) !

I denne kan du læse hvordan og hvorfor jeg arbejder, underviser og behandler som jeg gør – at det bl.a har bund i det neuropsykologiske, samt neuropædagogiske.
Denne opgave tager udgangspunkt i Parkinson, men egentligt primært i traumer og symptomerne heraf.

Det kunne ligeså godt have været en klient med angst, stress, depression, borderline, afhængighed mv., for jeg tror, at sygdommen er den samme (for der findes kun en en), den kommer bare til udtryk, på forskellige måder.

Kort fortalt, er det krybdyrshjernen/traumerne/egoet, der på den ene eller anden måde, er aktiveret.
Men alt dette kan du læse meget mere om i det følgende.

Beklager at opsætningen af det skrevne er lidt rodet, men jeg kan desværre ikke ændre det.

God fornøjelse 🙂

Neuropædagogisk opgave

neuropsykologi og neuropædagogik, efteråret 2021

at rejse sig

– neuropædagogisk arbejde med en mand med Parkinson

Sine Sønderby, efterår 2021

Vejleder: Helle Brandt

Indhold

Indledning:……………………………………………………………………………………………………………………………………………….3 Mulighedsformulering: …………………………………………………………………………………………………………………………..3 Læsevejledning: ……………………………………………………………………………………………………………………………………..4

Case: Anders ……………………………………………………………………………………………………………………………………………..4 Den treenige hjerne:……………………………………………………………………………………………………………………………….5 Nervesystemet: ………………………………………………………………………………………………………………………………………7 Det autonome nervesystem: …………………………………………………………………………………………………………………….7

Hvad er stress? …………………………………………………………………………………………………………………………………………..9 Analyse af case: ……………………………………………………………………………………………………………………………………….11 Litteraturliste……………………………………………………………………………………………………………………………………………13 Bilag ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………15

Bilag 1: Tankeskema ……………………………………………………………………………………………………………………………..15 Bilag 2: Kort info om Parkinson: ……………………………………………………………………………………………………………..17 Bilag 3: Kort info om Vagusnerven ………………………………………………………………………………………………………….18

Side 2 | 19

Indledning:

For år tilbage, da jeg skulle skrive min bachelor i mental sundhed, stiftede jeg for første gang bekendtskab med sociologen Aaron Antonovskys teori: “en oplevelse af sammenhæng” (OAS). (Antonovsky, 2000)
I stedet for at fokusere på, hvad der gør os syge er Antonovsky optaget af, hvad der holder os sunde – nemlig oplevelsen af sammenhæng.

Oplevelsen af sammenhæng består af tre komponenter: begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (ibid)
Teorien har inspireret mig og jeg har brugt den i min pædagogiske praksis lige siden.
I dag er jeg, på snart tredje år, ansat som coach for Anders, som lider af Parkinson (bilag 1) Også i arbejdet med ham har jeg været inspireret af Antonovsky ́s teori.

Dette betyder, at jeg fortsat har fokus på at fremme den mentale sundhed, fremfor at have fokus på sygdommen Parkinson.
Derfor er jeg i mit arbejde med A optaget af, hvordan jeg kan styrke A ́s begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed – altså hans oplevelse af sammenhæng.

I mit arbejde med A har jeg observeret og været optaget af, hvor stor en indflydelse stress og angst har for og hos A.
Jeg har derfor haft fokus på hvordan A kan mestre denne stress, således at angsten reduceres og livsdueligheden kan vokse.

Desuden har jeg været optaget af A ́s livshistorie og traumer, hvilken indflydelse de muligvis har og har haft for A ́s stress og angst og hvordan disse kommer til udtryk gennem kroppen. Men især hvordan de igen kan forløses gennem kroppen.

Mulighedsformulering:

Med fokus på OAS-begrebet, hvilke neuropædagogiske muligheder har jeg for at arbejde med en Parkinson-ramt borgers livsduelighed og mestring?

Side 3 | 19

Læsevejledning:

Opgaven indledes med en case, hvortil der knyttes relevant udvalgt neuropsykologisk og fysiologisk teori af henholdsvis Hart, Fredens og Moberg for at belyse casens problemstillinger i forhold til hjernen, nervesystemet og kroppen.
Derefter vil jeg bevæge mig videre til et teoriafsnit om stress, hvor jeg vil anvende henholdsvis Antonovsky og Fredens.
Herefter begynder den sammenfattende analyse af opgaven, som fortsætter ind i den mundtlige eksamination. Her vil jeg komme med konklusionen, samt pege på konkrete neuropædagogiske tiltag.

Case: Anders

Præsentation af Anders gennem dataindsamling og tankeskema Det resterende af tankeskemaet findes som bilag (bilag 2)

Hvad ved vi?

A er 80 år gammel. Inden han for 4 år siden, blev diagnosticeret med Parkinson, var han en succesrig virksomhedsejer.
A beskriver, hvad der vurderes som livslang stress.
Indimellem kæmper han med svær angst.

A har udtalte spændinger i nakke og hals. Ofte blærebetændelse. Har døjet med migræne og mave/tarm-problemer det meste af sit liv.

Hos A ses to personligheder, som er vidt forskellige.
A er selv bevidst om at han har disse to sider, og at han mener selv at stress har en stor betydning for dette. Han beskriver det selv som, når han er angst, at han er “ude af sig selv”.

I det følgende vil disse beskrives og betegnes som A med angst og uden angst.

Side 4 | 19

Med angst

Psykisk: Agressiv, seksualiserende, bange/paranoid. Tør intet andet end at sidde i sin stol, og skal have hjælp til alt.
Manglende empati og jager med personalet.
Fysisk: “Stiv” i kroppen og kraftigt foroverbøjet. Bevægeligheden lille og A kan knapt nok gå. Siddende er han helt foroverbøjet. Har svært ved at tale og gøre sig hørbar.

Kan savle, har svært ved at synke og har ingen ansigtsmimik. Overfladisk vejrtrækning. Mentalt: Kan ikke fokusere i en samtale, eller orientere sig i rummet.
Tankerne er negative omkring sig selv, andre, fortiden, livet og sygdommen.

Uden angst

Psykisk: Mild, positiv, humoristisk.
Fysisk: Selvhjulpen, bevægelig og smidig. Går oprejst og tager lange skridt.
Sidder afslappet. Ingen problemer med at synke. Dyb vejrtrækning.
Mentalt: Har positive tanker om sig selv og andre. Har tillid og finder mening i sygdommen. Er samlet, tydelig og relevant i tale/samtale. Kan reflektere over livet, filosofi, psykologi og spiritualitet, som har A ́s store interesse.
Bruger humor og er empatisk overfor personalet.

Teori-afsnittet

Min forståelse af hjernen, tager primært udgangspunkt i Hart ́s omskrivning af MacLean ́s teori, “Den treenige hjerne” fra 1949 (Hart 2020).
Afsnittet indledes med en kort introduktion til denne teori, inden fokus vil rettes mod nervesystemet og det autonome nervesystem, som er afsnittets hovedområde.

Den treenige hjerne:

1. Neo-cortex: Den tænkende hjerne/nye pattedyrhjerne

De rationelle og eksekutive funktioner, selvregulering og selvkontrol findes her.

Side 5 | 19

Muliggør abstrakt tænkning, planlægning, tidsopfattelse og at beregne konsekvenser. Evnen til at reflektere over sig selv og andre; at mentalisere (Hart, 2020).
De mere komplekse følelser, så som mening og empati (Lyhne, modul 2, 2021).

2. Det limbiske system: Den følende hjerne/gamle pattedyr

To særligt tydelige områder: Hippocampus og amygdala, som står for hukommelse, samt følelsesmæssige reaktioner (Fredens, 2012)
Sociale og nuancerede følelser som glæde, sorg, vrede (Hart, 2020)
Motivationssystemet – behag og ubehag. (ibid)

3. Det autonome niveauDen sansende hjerne, også kaldet krybdyrshjernen.

Styrer basale overlevelsesstruturer, som aggression, angst, kamp/flugt/frys (Mortensen, 2019). Arbejder instinktivt og består af mellemhjernestrukturer og hjernestammen, bl.a. det autonome nervesystem (Hart, 2020).

I hjernestammen, som befinder sig nederst i centralnervesystemet for enden af rygmarven, findes et aktiveringssystem, der kaldes det retikulære aktiveringssystem (Ibid), og som Fredens også kalder for vores “portner” i nervesystemet (Fredens, 2012, side 117).
Her samles nerveimpulserne, før der besluttes, hvor megen energi man vil bruges på dem (I.bid) Dette system er ikke viljestyret og sørger for regulering af arousel (aktivitetsniveau og vågenhed) (Hart, 2012).

Derudover koordinerer det stimuli fra bl.a. sanserne, regulerer rytme og balance i opmærksomhed, kognitive tilstande, parathed til at handle, fleksibilitet til at orientere sig og scanne omgivelserne mm.

Systemet er med til at skabe harmoni og balance i det autonome nervesystem, som er vigtig for at organiseret, mental aktivitet kan finde sted – altså for at der er adgang til Neo-cortex (ibid).

Side 6 | 19

Nervesystemet:

Parkinson rammer nervesystemet. Sygdommen forstyrrer hjernens dopamin-system, hvilket medfører forstyrrelser i bevægeapparatet (bilag 1)
Denne forstyrrelse påvirker både de eksekutive funktioner i Neo-cortex, det limbiske system, samt hjernestammen. Der kan være psykiske symptomer som bl.a. angst (Staarfeldt, 2021)

Ifølge Hart (2020) og Moberg (2006) består nervesystemet af to dele:
Det Centrale System: Hjernen og rygmarven. Bygget op af nerveceller og nervefibre.
Rygmarven sender signaler til og fra hjernen og resten af kroppen.
Det Perifere System: Her finder vi de nerver der går til og fra kroppens hud, muskler og organer. Udadgående nerver kaldes for motoriske (bevæge)nerver og de indadgående for sensoriske (føle)nerver.
Det perifere nervesystem kan underopdeles i en viljestyret (somatisk), og i en ikke-viljestyret del. Denne kaldes det autonome nervesystem.

Det autonome nervesystem:

Består af to dele – det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem:

– Nervesystemets energiaktivering: frygt/parathed, kamp/flugt/frys = høj energi gennem udskillelse af stresshormonerne adrenalin og kortisol
– Hurtig hjerterytme, forhøjet blodtryk, hurtig vejrtrækning og forøget muskeltonus

Kaldes organismens arousel-system Spænding, ydelse

Det parasympatiske nervesystem:

– Energi-opbyggende

Side 7 | 19

– Fremmer fordøjelsesproces, dæmper hjertets aktivitet – Blodårer, hud, tarme udvider sig, muskler slapper af

– Søvn og afslapnings-regulerende – sørger for at vitale næringsstoffer transporteres til hele kroppen, hvilket gavner cellevækst
– Regulering og aktivering af hjernens neurotransmitterstoffer, fx. dopamin, som afgørende rolle for drivkræfterne bag alle positivt motiverede handlinger, hvortil der knyttes oplevelser af velvære (Kilde 1)
– Bearbejdning af indtryk og følelser
– Oxytocin udskilles

Aktiveres i rolige og trygge omgivelser Kaldes organismens beroligelses-system

Afspænding, nydelse

Den vigtigste regulator i det parasympatiske nervesystem er vagus-nerven (Hart, 2020) (bilag 3) Vagus-nerven er den længste af hjernenerverne og leder impulser fra organerne til de beroligende centre i hjernestammen, hvor den bl.a regulerer åndedræt, hjerte og tarmsystemet.
Ca. 80 % af nervens funktion er at overvåge fordøjelsen og sender beskeder til CNS gennem sensoriske nervefibre.

De resterende er motoriske nervefibre, der kontrollerer mave/tarmsystemet (Kilde 3) Derudover påvirker den halsmuskler, især omkring stemmen, samt ansigtsnerverne der styrer mimikken. (Kilde 2)

Ved langvarig stress, bl.a forsaget af traumer, er nervesystemet i konstant alarmberedskab, da dets evne til at regulere sig selv mellem aktivitet og hvile ophører, vagusnerven har sat sig “fast” og dens beroligende funktion virker ikke (Kilde 2)

Ifølge Staarfeldt (2021) kan Parkinson skyldes forstyrrelser i det autonome nervesystem.

Side 8 | 19

Hvad er stress?

Stress spiller en central rolle ved angst, både som angstudløsende faktor og som en integreret del af angstfænomenet” (Gerlach, 2008, side 116).
I det følgende, har jeg brugt Antonovsky til at beskrive stress fra et mere overordnet perspektiv. Fredens og Moberg bruges til at beskrive hvad der sker i hjernen ved stress.

En stressor er ifølge Antonovsky: “et krav, som en organisme eller en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassende svar på” (JJ, 2000, side 87).
Denne stressor skaber en “spænding” i systemet (ibid)
De sunde formår at handle så spændingen udlignes, dvs. at hindre, at denne spænding, skabt af en stressor forvandler sig til stress, som kan true både livskvalitet og helbred” (JJ, 2000: side 87) Stressorer findes ifølge Antonovsky på alle niveauer, fra “det mikrobiologiske til det sociokulturelle niveau” (JJ 2000, side 87), hvilket vil sige at hjernen konstant bliver bombarderet med stressorer – både fra den indre og den ydre verden (Fredens 2012)

Det retikulære system vil undersøge de sansemæssige informationer og sender informationerne videre til thalamus, som sender information til amygdala og hippocampus, som foretager en hurtig vurdering af, om det er noget vi kender til (Fredens, 2012).

Hvis det er noget vi ikke kender til, eller kender som farligt, vil amygdala og hippocampus “tænde” det sympatiske nervesystem, som sørger for at skabe energi, som gør os i stand til at kæmpe eller flygte væk fra faren (Moberg 2006).
Noradrenalin er et binyrebarkhormon, der spiller en vigtig rolle i hele denne proces, som bidrager til at forbedre muskelarbejdet.

Binyrenes aktivitet øges, hvilket gør at også stresshormonerne adrenalin og kortisol udskilles i blodet (ibid)

Side 9 | 19

Når faren igen er drevet over, sørger hypothalamus for at aktivere det parasympatiske nervesystem, så der kan forblive balance (Hart, 2020)
Men hvis faren ikke driver over, hvis indtrykkene er for mange og hvis personen ikke har lært eller kan regulere sig selv ned igen, vil det sympatiske nervesystem konstant være “tændt”.

Denne “tændingstilstand” er det vi kalder langvarig stress eller høj arousel (Zachariae, 2004 og Hart, 2020)

Hjernestammen og det limbiske system aktiverer “the quick and dirty road”, som er styret af emotioner, fremfor “the slow and calculated road”, som er styret af tænkningen og sproget (Ledoux, 1996: Lyhne, side 11, modul 2)
Det vil sige, at “Den lille klinge” bliver taget i brug, fremfor den “Den store klinge” (Lynge 2015: Lyhne, side 12, modul 2)

Er det af den ene eller anden grund ikke muligt, hverken at flygte eller kæmpe, vil den enorme mængde energi, som bl.a er stresshormonet kortisol, stagnere i kroppen resultere i en form for “stivnen” (Levine, 2006)
Vi bliver, som man siger “stive af skræk”. Men selvom vi er stivnede, arbejder vores system stadig på fuld fart, og udskiller stadig kortisol (ibid)

Psykologisk set synes det at være afgørende, at kunne lukke af for kortisol i det rette øjeblik, uden at blive oversvømmet (Lyhne, side 14, modul 2), altså at kunne selvregulere.
Og så er vi tilbage til det Antonovsky nævner – nemlig at kunne udligne spændingen med det samme den opdages (Antonovsky, 2000)

“Traumatiserede mennesker ved arousel er tilbøjelige til at miste evnen til at lade sig lede af deres følelser, når de skal vurdere den foreliggende information og reagere relevant; emotionel arousel vil

stedet fremkalde kamp/flugt-reaktioner. De går således ofte direkte fra stimulis til respons uden at foretage den nødvendige psykologiske vurdering af meningen med det, der foregår.” (Kolk (2011), side 253)

Side 10 | 19

Analyse af case:

Hos A ses udtalte nakke og halsspændinger, tidligere migræne, samt problemer med mave og fordøjelse.
Har problemer med at synke og tale. Manglende mimik: “maskeansigt” (Staarfeldt, R 2021, side 262).

Hyppig blærebetændelse. Stivhed i kroppen. Vejrtrækning overfladisk.

Det ses tydeligt at A er i high arousel, det meste af tiden. Der skal ikke megen stimuli eller stress før han ryger i “the low road”/“den lille Klinge” og bliver “oversvømmet” af den nederste del af hjernen, så der ikke er adgang til Neo-Cortex.
Der er stimuli fra såvel den indre som ydre verden, som hans ’system’ hverken kan begribe, håndtere eller finde mening i. Derfor stiger arousal; krybdyret og det gamle pattedyr tager over. Han bliver styret af emotioner fremfor tænkning og sprog.

Af stressorer kan nævnes:
Psykiske: uforløste følelser, affektsmitte fra personalet, som er stressede, og som han iøvrigt er bange for, følelsen af ikke at være god nok.
Fysiske: Vagusnerven kan have sat sig fast, hvilket betyder at den sympatiske kamp/flugt/frys altid er aktiveret. Manglende krops-kontakt og bevidsthed.
Mentale: Negative tanker om sig selv, sygdommen og hvad andre tænker om ham.
Mangel på de eksekutive funktioner, skaber også arousel, for en mand der har haft en selvstændig virksomhed.

Disse symptomer kunne tyde på, at de dage med angst, er vagus-nerven ude af funktion.

Så hvis stress er problemet for A, hvordan kan vi så arbejde på at reducere stress – aktivere vagusnerven, så der er mere adgang til Neo-cortex og den egentlige Anders?

Side 11 | 19

Det kan gøres ved at arbejde neuropædagogisk med at udvikle mestringstrategier gennem begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed, bl.a med udgangspunkt i den kognitive diamant.

Hvordan jeg har i sinde at gøre det, vil jeg fortælle om til den mundtlige eksamination.

Side 12 | 19

Litteraturliste

Antonovsky, A (2000). “Helbredets mysterium”. Hans Reitzels Forlag, København 2000. 1. udgave, 11.oplag.

Fredens, K (2012). “Mennesket i hjernen – en grundbog i neuropædagogik”. Forfatteren og Hans Reitzels Forlag. 2 udgave, 6.oplag

Gerlach, J (2008). “Angstbogen – angstens symptomer, årsager og behandling”. Psykiatrifonden. 1. udgave, 2. oplag

Hart, S (2020). “Følsomme relationer – neuroaffektiv udviklingspsykologi for pædagoger”. Susan Hart og Hans Reizels Forlag, København. 1 udgave. 2. oplag

Jensen, J og Johnson, J (JJ) (2010). “Sundhedsfremme – i teori og praksis” . Forfatterne og forlaget Philosophia. 2. udgave, 11. oplag. 2. udgave, 11. oplag

Ledoux (1996). “The Emotional Brain” . (Lyhne, slide, side 11, modul 2)
Levine, P (2006). “Helbredelse af traumer – en banebrydende metode til at gendanne kroppens visdom”, 2006. Borgens Forlag. 1 udgave, 9 oplag. Lynge (2015). (Lyhne, slide, side 12, modul 2)

Side 13 | 19

Moberg, K (2006). “Afspænding, ro og berøring – om oxytocins lægende virkning i kroppen”. Akademisk Forlag, København

Mortensen, A (2019), “Neuropædagogik med mennesket i centrum – relationer, neuroner og emotioner” . Dafolo A/S og forfatteren. 1. udgave, 1. oplag

Staarfelt, R, Gerlach, C og Gade, A (red), (2021): “Klinisk neuropsykologi”. Kap.: 23 “Parkinson sygdom og Lewy body demens” (Damholdt, M og Jørgensen, K, 2021). Forfatterne og Frydenlund. 2. udgave, 1.oplæg.

Van der Kolk, B. (2011) “Kroppen holder regnskab. Psykobiologiske tilgange til Postraumatisk belastningsreaktion” . Susan Hart (red). Hans Reitzels. 1. udgave, 1. oplag.

Zahariae, B (2006).“Stress og kompetence”. Bobby Zahariae og Rosinante. 1. udgave, 2. oplag Internet:

Kilder om Parkinson:

Kilde 1: https://da.wikipedia.org/wiki/Dopamin), 23/11-21
Kilde 4: https://videnskab.dk/krop-sundhed/banebrydende-studie-parkinson-er-i-virkeligheden-to- forskellige-sygdomme 21/11-21
Kilde 5: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-sker-der-i-hjernen-naar-man-har-parkinson 21/11-21

Kilder om Vagus-nerven:

Kilde 3: https://cphosteopati.com/behandling/vagus 28/11-2021
Kilde 2: https://www.landsforeningen-spor.dk/vagusnerven-vejen-ind-i-og-ud-af-traumetilstande2/ Vagusnerven – vejen ind og ud af traumetilstande. 21/11

Side 14 | 19

Bilag
Bilag 1: Tankeskema

Hvad ved vi: Står i opgaven.

Hvad ved vi ikke?: Kan stress og angst være en forklaring på/resultat af traumer?
Kan traumer/stress have indflydelse på Parkinson?
Kan kropsarbejde hjælpe på stress, angst, traumer og/eller Parkinson?
Skyldes Parkinson ubalance i det autonome nervesystem og heraf vagus-nerven?
Kan vi afhjælpe nogle af Parkinson-symptomerne/sress/angst ved at aktivere vagusnerven?

Hvad er den mest sandsynlige forklaring på elevens funktionsnedsættelse?: Parkinson, stress, angst og/eller traumer.

Hvilke funktionsnedsættelser kræver tiltag?: De mentale, fysiske og psykiske symptomer.

Hvad er prognosen, hvis der ikke sker noget? Hvis der ikke sker noget, hvis vi ikke arbejder videre, så kan A blive grøntsag/“stivne” det meste af tiden og være fuldstændig afhængig af pleje 24/7, angst og stress vil forværres, mental sundhed forringes.
Det er det vi oplever, når jeg har haft fri eller været på ferie.

Hvilken undervisning skal sættes igang:
1. Hvor skal der undervises?: Undervisningen foregår i A ́s lejlighed på plejehjemmet og i naturen 2. Hvem underviser?: Jeg underviser A.
3. Hvad skal der undervises i, og hvordan? Der skal undervises i OAS-begrebet: begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed bl.a med udgangspunkt i den kognitive diamant; krop, tanker, følelser og adfærd.

Dette vil uddybes til den mundtlige eksamination.

Side 15 | 19

Hvilke resultater vil man forvente at opnå?
Stærk OAS:
Mere begribelighed/selvværd: mere sygdomsforståelse, traume, stress og angstforståelse, kropslig forståelse (krops-kontakt og bevidsthed), psykologisk forståelse = mere selvværd, selvomsorg, selvkærlighed – opleve følelsen at at være god nok.
Mere håndtérbarhed/selvtillid: Bedre selvregulering, flere mestringsstrategier, mere modstandskraft, mere selvhjulpenhed og selvstændighed, troen på sig selv og egne evner.
Mere meningsfuldhed/mål, ønsker, drømme(tilstand): Trivsel, velvære, tillid, ro, afspændthed, glæde, bevægelighed, samhørighed.

Som også er det vi oplever og har erfaret.

Side 16 | 19

Bilag 2: Kort info om Parkinson:

Parkinson skyldes fejl i kroppens nerveceller.
8000 danskere. 10 % forklares ud fra genetik.
Vi render alle rundt med 90 risikogener, som kan føre til Parkinson, men det er kun hvis man har mange af dem, at man har øget risiko for at blive ramt af den genetiske variant af sygdommen.

Går bl.a. ud over bevægeapparatet.
Rammer nervesystemet og sygdommen udvikler sig ved at proteinet Alfa-synuclein laver en såkaldt fejlfolding.
Det fejlfoldede protein starter en kædereaktion og smitter de omkringliggende proteiner i nervecellen, som så klumper sig sammen og ødelægger nervens funktion.
Og når de fejlfoldede når hjerneområderne substantia nigra og basalganglierne, forstyrres hjernens dopamin-system – og dette fører til forstyrrelser i bevæge-apparatet.

Det er først når fejlen i kroppens nerveceller rammer hjernen, at de klassiske symptomer viser sig; rystelser, stive muskler, dårlig balance, besvær med at gå.

Ny forskning:
1. Starter i hjernen – first brain Parkinson. Tydelige målbare skader i hjernen (ødelægger

dopaminceller tidligt) inden kroppen bliver syg.

2. Starter i tarmene – body first Parkinson. Tydelige målbare skader i kroppen, starter sandsynligvis i tarmsystemet, vandrer op gennem hjernestammen (og kan give søvnforstyrrelser), og videre op til dopamincellerne i hjernen, som bliver ødelagt.

Mennesker der har fået skåret vagus-nerven over, har markant mindsket risiko for at få Parkinson. Vagus-nerven er den primære nerve som forbinder tarmen med hjernen.

Per Borghammer. Klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet og overlæge på Nuklearmedicin og PET på Århus Universitets Hospital: Kilde 5 (28/11-21):

Side 17 | 19

videnskab.dk https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-sker-der-i-hjernen-naar-man-har-parkinson og https://videnskab.dk/krop-sundhed/banebrydende-studie-parkinson-er-i-virkeligheden-to- forskellige-sygdomme

Dopamin: Signalstof.
Kilde 1, Wikipedia (28/11-21): (https://da.m.wikipedia.org/wiki/Dopamin)

Parkinson Foreningen: parkinson.dk (28/11-21): https://www.parkinson.dk/viden-forskning/om- parkinson/hvad-er-parkinson/

Dopamin findes i hele kroppen. Hvis dopaminmanglen er stor i forreste del af pandelapperne og i det limbiske system går det ud over kognitionen, bl.a de eksekutive funktioner, så som nedsat arbejdshukommelse, nedsat overblik, evne til at planlægning og problemløsning, og opmærksomhed og samt rum/retningsforstyrrelser.

Derudover kan der forekomme der psykiske symptomer som angst og depression. Søvnforstyrrelser, problemer med vandladning og forstoppelse, samt mave/tarm – problemer kan også forekomme.
For meget dopamin kan give ufrivillige overbevægelser, som kaldes dyskenesier.
Det er derfor vigtigt at dopaminindholdet i basalganglierne
holdes på et relativt konstant og passende niveau.

Bilag 3: Kort info om Vagusnerven

Kilde 3, CPH Osteopati (28/11-21): https://cphosteopati.com/ behandling/vagus

Vagusnerven 80 % overvåger fordøjelse og sender beskeder til CNS gennem sensoriske nervefibre.
20 % overvåger de motoriske nervefibre, der kontrollerer mave/ tarmsystemet.

Side 18 | 19

Vagusnervens anatomi: (se billede)
Vagusnerven løber igennem stemmelæber, svælg (musklen pharynx, som styrer det at synke og

halsmusklerne), lunger og hjerte.
Derudover alle organer som har noget med fordøjelsen at gøre, samt nyrene.
Er der ubalancer i mave/tarm-system, vil vagus-nerven sende advarselssignaler til CNS, via nakken. Dette medfører nakke-spænding, som kan resultere i migræne.

Går også igennem vejrtrækningsmusklen Diafragma, inden den rammer maven.
Diafragma får nerveinfo fra nakken, nervus phrenicus. Er nakken spændt eller låst vil det begrænse Diaphagmas bevægelighed, og dette vil igen påvirke Vagus-nerven.

Vagus-nerven påvirkes af dårligt tarmmiljø, som påvirker hjernen, som igen påvirker det mentale helbred, samt trivsel.

Signaler fra mave/tarm-system rammer samme sted i hjernen som humørcenteret. Problemer med maven kan give angst og depression.

Side 19 | 19

error: Content is protected !!